Kom til Lungedag den 24. september i Frederiksberg Sundhedscenter
Kom og få et serviceeftersyn på dine lunger
Torsdag den 24. september klokken 15.00 - 17.30 slår Frederiksberg Sundhedscenter dørene op for årets Lungedag. Her kan alle som ikke er kendt med lungesygdom, komme og få målt deres lungefunktion.
Derudover vil Frederiksberg Sundhedscenter stå til rådighed med sundhedsfagligt personale i forhold til vejledning i rygestop, kost, træning og motionstilbud i dit nærområde.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, du møder blot op på dagen.
Vi glæder os til at se dig.