Gå til hovedindhold

Et sundere liv – lige ved hånden. Mød vores nye digitale sundhedstilbud Mit Liv, Min Sundhed

Kom til åbent hus i Frederiksberg Sundhedscenter og hør, hvordan du kan bruge vores nye digitale sundhedstilbud til at få mere viden, støtte og motivation i hverdagen til at leve et godt liv med din sundhedsudfordring.

Indhold

    Mit Liv, Min Sundhed er en app til dig, som gerne vil have viden og støtte til din sundhedsudfordring uden at skulle være afhængig af at møde fysisk op på et bestemt tidspunkt.

    Kom og hør mere og få hjælp til at komme i gang mandag d. 24. november kl. 16-17.30 i Frederiksberg Sundhedscenter, undervisningslokale 2, 1. sal.

    Eftermiddagens program

    • Kort oplæg om hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel for din sundhed v/ sygeplejerske og forløbskoordinator, Jette Klarskov Hansen
    • Gennemgang af app’en og dens funktioner v/ specialkonsulent Sabine Lundquist
    • Hjælp til at hente app’en og komme godt i gang

    Alle er velkommen uanset om du er i et forløb i Sundhedscentret eller om du blot er nysgerrig på, hvordan et digitalt sundhedstilbud, kan hjælpe dig med at tage vare på din sundhed og livsstil.

    Vi byder på kaffe, the og kage.

    Tilmelding senest d. 21. november.