Hjælp til unge og forældre
Herunder kan du læse om de tilbud der findes i kommunen til unge og forældre.
Nedenfor kan du læse om tilbud til unge på Frederiksberg.
Nederst på siden kan du desuden downloade et katalog med alle de tilbud, der kan være relevant for unge, også udenfor Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har ikke ansvar for eksterne tilbud - og er ikke ansvarlig for opdateringen af tilbuddene.
U-turn Frederiksberg
Fylder alkohol, hash eller andre stoffer for meget i dit liv? Hos U-turn Frederiksberg hjælper de unge mennesker med at komme videre i deres liv. Hjælpen er anonym og der findes flere forskellige muligheder, som kan tilpasses dig og din situation.
Åben anonym rådgivning
Fællesrådgivningen tilbyder gratis rådgivning og samtaleforløb til unge mellem 15 og 24 år, bosat på Frederiksberg, der har brug for at snakke med en professionel voksen. Der tilbydes også rådgivning til forældre med børn under 18 år.
Læs mere om Åben anonym rådgivning
headspace
headspace er nogen at tale med for alle børn og unge mellem 12 og 25 år - enten ved at komme på Bülowsvej 38 eller via deres chat. Der er mulighed for at dele tanker, som er svære at dele med andre. Intet er for stort eller småt, og det er den unge, som bestemmer, hvad der skal tale om. headspace er gratis og uforpligtende - og man kan være anonym, hvis man ønsker det.
Læs mere om headspace Frederiksberg
Ventilen
Ventilen forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge, spreder viden om emnet og bryder tabuer. I Ventilens mødested på Bülowsvej 38 skaber unge frivillige et trygt og støttende fællesskab, hvor unge mellem 15 og 25 år, der føler sig ensomme, kan få nogle gode oplevelser med jævnaldrende og træne deres sociale færdigheder.
Læs mere om Ventilen - Frederiksberg
Checkpoint Frederiksberg
Checkpoint er et tilbud til unge mellem 15 og 29 år og LGBT+ personer. Checkpoint tester for kønssygdomme og giver rådgivning om klamydia, gonore, hiv og andre seksuelt overførte sygdomme. Tilbuddet er anonymt og har åbent for både test og rådgivning. Du kan booke en tid eller komme forbi i åbningstiden.
Læs mere om⭕Checkpoint test og rådgivning
AURA - fællesskab for unge
AURA Frederiksberg er et fællesskab for LGBT+ personer under 18 år. Her mødes unge til hyggelige aktiviteter, som brætspil, gåture og film. Her er der plads til at udleve sin identitet, præcis som man ønsker.
Læs mere om Aura - Frederiksberg
Transit - gruppeforløb for unge
Transit er et gratis gruppeforløb på otte uger for unge mellem 15-24 år, der har spørgsmål eller overvejelser om køn eller kønsidentitet. Forløbene afholdes løbende, så hold øje med LGBT+ hjemmeside, der opdateres med nye forløb.
Læs mere om Transit - Frederiksberg
LGBT+ Forældrerådgivning
Er du forælder eller primær omsorgsperson til et LGBT+ barn eller ung? Savner du et trygt sted at dele dine tanker og spørgsmål?
Du kan få individuel rådgivning med en LGBT+ faglig rådgiver eller deltage sammen med andre, der står i lignende situation, i et gruppeforløb.
Læs mere om LGBT+ forældrerådgivning her