Lær at tackle angst og depression
Få overskud og ro tilbage hvis du har angst og depression.
Kurset er til dig der føler dig trist, deprimeret eller ked af det eller som ofte er angst. Du skal bo på Frederiksberg og være over 18 år for at deltage i kurset.
Om kurset
Kurset er et selvhjælpskursus, hvilket vil sige, at du får redskaber og værktøjer til at hjælpe dig selv til en bedre hverdag. Du får blandt andet teknikker til at kontrollere symptomer som uro, træthed og tristhed. Du får også redskaber til at tackle udfordringer som fx isolation og vanskelige følelser. Desuden kan kurset være et frirum hvor du mødes med ligesindede og kan dele erfaringer og ideer til en bedre hverdag. Der er tavshedspligt på kurset både blandt deltagere og undervisere.
Undervisere
Underviserne på holdet har gennemført en særlig instruktør uddannelse og mindst én af dem har selv erfaringer med angst og/eller depression, og ved derfor hvordan det kan føles og hvilke begrænsninger det kan have i ens hverdag.
Hvor og hvornår
Kurset afholdes i Frederiksberg Sundhedscenter. Kurset strækker sig over syv uger, hvor man mødes én gang om ugen i cirka to en halv time.
Kontakt
Er du interesseret i kurset kan du kontakte kursuskoordinator på 2898 3391.