Frederiksberg fejrer Men´s Health Week onsdag d. 10. juni 2026
Kom til en hyggelig eftermiddag med grillmad, aktiviteter, tests og fællesskab hos Mænds Mødesteder Frederiksberg.
I anledningen af Mænds Sundhedsuge inviterer Mænds Mødesteder Frederiksberg og Frederiksberg Sundhedscenter mænd til en hyggelig eftermiddag med grillmad, aktiviteter, tests og fællesskab hos Mænds Mødesteder Frederiksberg.
Du kan deltage i en konkurrence, hvor der kåres en vinder eller i forskellige aktiviteter, der helt sikkert sætter gang i lattermusklerne.
Du kan også få målt din muskelstyrke eller teste din risiko for type 2-diabetes, få inspiration til træningsøvelser eller deltage i konkurrencen.
Kom og vær med – der er fri entré.
Fejringen finder sted onsdag d. 10. juni i Villaen på Tesdorpfsvej 23 og med følgende program:
Kl. 13.00 åbner haven og dørene til huset – Peter, Formand for Mænds Mødesteder Frederiksberg byder velkommen, samt tale ved repræsentant fra Forum for Mænds Sundhed.
Kl. 13.20 tændes grillen og der serveres lækker grillmad og alkoholfrie drikkevarer.
Kl. 13.20 – 16.00 er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og styrketests, samt i konkurrencen ”dagens mand”, hvor der kåres en vinder.
Kl. 16.00 – 16.30 får vi besøg af Jakob, naturtræner fra Gigtforeningen, der giver en introduktion til simple styrke- og balancetræning i det fri…
Kl. 16.30 er der kaffe og kage, samt præmieoverrækkelse til ”dagens mand”.
Kl. 17.30 lukkes haven og vi håber, du har haft en dejlig eftermiddag.