Støtte til hverdagen med demens
Du kan få hjælp og støtte til hverdagen, hvis du har demens eller er pårørende til en person med demens.
Råd og vejledning
Du kan kontakte demenskonsulenterne i Frederiksberg Sundhedscenter, hvis du har brug for råd og vejledning til livet med demens.
Tilbuddet er for dig, der bor i Frederiksberg kommune. Tilbuddet kan også benyttes af pårørende, hvis den nærtstående med demenssygdom bor i Frederiksberg kommune.
Ring til demenskonsulenterne på telefonnummer 38 21 54 00 eller skriv til Sundhedscentret via sikker post
Støtte i hverdagen
Hvis du har fået en demensdiagnose, kan du få støtte fra demenskoordinatorerne i hjemmeplejen.
Demenskoordinatoren følger dig igennem dit forløb og vejleder løbende dig og din pårørende om kommunens tilbud om hjælp og støtte. Du kommer i kontakt med demenskoordinatoren ved at bede din egen læge, eller den hukommelsesklinik du er blevet udredt hos, om en henvisning.
Hvis du har brug for hjemmehjælp eller hjemmesygepleje kan du kontakte Frederiksberg Kommunes visitation.