Gå til hovedindhold

Foredragsrække om demens

Denne foredragsrække er for dig der er i den tidlige fase af din demenssygdom og dine pårørende. I denne foredragsrække vil vi gøre dig klogere på sygdommen og klæde dig på til en hverdag med demens.

Indhold

    Foredragsrække om demens

    Formålet med foredragsrækken er at give dig og dine pårørende viden og redskaber til et liv med demens. 

    Foredragsrækken består af 3 moduler á 2 timers varighed med ca. 14 dages mellemrum.

    Hvem kan deltage?

    Foredragsrækken er for dig der er i den tidlige fase af din demenssygdom og dine pårørende, som fx ægtefæller, samlevere, voksne børn og svigerbørn.

    Foredragsrækken er gratis.

    Foredragsrækkens moduler

    På modulet introduceres du til, hvordan hjernen fungerer, hvad demens er, og hvordan sygdommen påvirker hjernen og evnerne til bl.a. at lære nyt, huske og problemløse. Du får desuden viden om de medicinske behandlingsmuligheder.

    Modulet sætter fokus på, hvordan demens kan påvirke hverdagen og kommunikationen med andre. Du får inspiration til, hvordan din hverdag og dit samvær med andre kan tilpasses de forandringer, som kan opstå. Du vil også blive præsenteret for viden om sundhed og trivsel.

    På modulet får du viden om forhold, det er godt at tage stilling til, eksempelvis personlige og juridiske forhold, samt hvilke muligheder der er for hjælp og støtte i din hjemkommune (henholdsvis Københavns- og Frederiksberg kommune). 

    Næste foredragsrække 

    Modul 1:        Tirsdag d. 21/4 - 2026 kl. 16.00 – 18.00

    Modul 2:        Tirsdag d.   5/5 - 2026 kl. 16.00 – 18.00 

    Modul 3:        Tirsdag d. 19/5 - 2026 kl. 16.00 – 18.00

    Sted

    Fælleshuset
    Bispebjerg Hospital
    Nielsine Nielsens Vej 12, Indgang 12
    2400 Kbh. NV

    Tilmelding

    Tilmelding sker til sygeplejerskerne i Hukommelsesklinikken på telefonnummer 3816 3940 eller online via følgende link: Foredragsrække Demens, diagnosen og tiden efter | Forebyggelsesområdet

    Foredragsrækken er arrangeret af Center for demens, Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Hukommelsesklinikken, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.