Gå til hovedindhold

Gruppe for pårørende til personer med demens

Er du pårørende til en person med demens, og kunne du tænke dig at få mere viden om sygdommen, og samtidig møde andre i samme situation?

tegning af gruppe der taler sammen

Indhold

    I pårørendegruppen kan du udveksle erfaringer med andre pårørende samt få viden om demenssygdomme og deres mulige effekt på adfærd, følelsesliv og hvordan man er sammen.

    Det er en demenskonsulent med psykologfaglig baggrund, der står for grupperne, som er åbne for såvel pårørende til hjemmeboende borgere med demens, som pårørende til borgere i plejebolig. 

    Demenskonsulenterne opretter og afvikler grupper efter aktuelle behov og sammensætter dem, så deltagerne får mest muligt ud af dem. Det kan for eksempel være: 

    • Gruppe for ægtefæller/ samlevere
    • Ægtepargruppe med fællesspisning
    • Pårørendegruppe

    Du kan benytte disse tilbud, hvis du selv eller din nærtstående med demenssygdom bor i Frederiksberg kommune.

    Kontakt demenskonsulenterne og fortæl om dit aktuelle behov, så ser vi sammen på hvilke muligheder, der er.  

    Kontakt 

    Ring til Sundhedscentret på telefonnummer 38 21 54 00 eller skriv til Sundhedscentret via sikker post.

    Læs om alle kommunens tilbud på demensområdet