KOL-træning
Når man har KOL er træning en afgørende del af din behandling. Træning har en vigtig betydnng for, at du kan få så godt et liv som muligt med KOL.
Træning kan give dig overskud i hverdagen og du kan få lettere ved daglige gøremål som har betydning for din livskvalitet.
)
Træningen varetages af fysioterapeuter, der arbejder med træning målrettet dig med KOL. Herudover kan fysioterapeuterne vurdere og vejlede individuelt med hensyn til eventuelle skader eller øvrige sygdomme.
Træningen består af både konditions- og styrketræning, og der er fokus på, at motion skal være sjovt, fællesskabsdannende og godt for det mentale helbred. Træningsprogrammet består af en bred variation af motionsformer, som kan inspirere dig til, hvilken motion du vil lave efter forløbet.
I træningsforløbet bliver der tilbudt fysisk træning 2 gange om ugen af 1 times varighed. KOL-træningen udbydes løbende og foregår i og omkring Frederiksberg Sundhedscenter.
Kontakt
Kontakt KOL-koordinatoren på telefonnummer 28 98 54 56 eller skriv til Sundhedscentret via sikker post