Digitalt sundhedstilbud
Til dig, som gerne vil modtage undervisning eller støtte til at leve et godt liv med kronisk sygdom, ændre vaner eller stoppe med at ryge uden at skulle være afhængig af at møde fysisk op på et bestemt tidspunkt.
Frederiksberg Kommune har indgået partnerskab med Det Digitale Sundhedscenter, som i samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle og patientforeninger har udviklet app’en Mit Liv – Min Sundhed.
Appen kan bruges af dig, der:
- Har type 2-diabetes, KOL eller en hjertesygdom
- Ønsker at ændre vaner
- Vil være røgfri
- Lever med vedvarende smerter
- Er pårørende og ønsker viden om din nærmestes sygdom
I app’en kan du følge et forløb, og få viden om en bestemt sundhedsudfordring, når det passer dig og i dit tempo.
Forløbene indeholder blandt andet videoer, podcasts og øvelser. Her kan du hente inspiration og vejledning til fx håndtering af kronisk sygdom, vaneændringer, trivsel i hverdagen, sundere madvaner og at finde motivation til at bevæge sig.
Sådan kommer du i gang
Du kan tage forløbet helt på egen hånd, og du kan gå i gang allerede nu.
Download app'en i Google Play eller App Store.
Hvis du er henvist fra egen læge i forbindelse med type 2-diabetes, KOL eller en hjertesygdom kan du også tage forløbet med sideløbende sundhedsfaglig støtte fra en af vores forløbskoordinatorer. Hvis du ønsker det, skal du oplyse det, når du kontaktes eller ved første samtale.
Appen er gratis og tilgængelig for alle. Appen deler ikke dine sundhedsoplysninger med nogen, og data findes kun på din egen telefon og/eller tablet. Derfor slettes dine data også, hvis du vælger at fjerne appen.
Nedenfor kan du se en video, der viser, hvordan du kommer i gang.