Vil du med til Motionsdag for alle over 60 år?
Over 200 borgere over 60 år mødte op til Motionsdagen i Kedelhallen onsdag d. 28. august 2024, som bød på 16 forskellige aktiviteter og over 20 infostande.
Motionsdagen er fantastisk bevis på, at når vi går sammen om så vigtige temaer som motion, sundhed og fællesskaber, så lykkes vi, når vi løfter i flok – til stor glæde og inspiration for seniorerne på Frederiksberg.
En stor tak til de borgere, der mødte op og en stor tak til alle aktørerne for deres indsats og samarbejde.
Vi håber at kunne gentage succesen i 2025.
Du kan se det mangfoldige program for 2024 nedenunder.
Motionsdagen arrangeres af Frederiksberg Sundhedscenter og Frederiksberg Idræt i samarbejde med seniorvenlige idrætsforeninger, aftenskoler, patientforeninger og andre senioraktører på Frederiksberg.
Her præsenterer de deres motionstilbud, som du kan prøve af sammen med ligesindede og få inspiration til nye aktiviteter og motionstilbud. Du kan også blot kigge på og få en god snak om dine motionsmuligheder på Frederiksberg.
Motionsdagen støttes af Bevæg Dig for Livet.
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte motionsvejlederne i Frederiksberg Sundhedscenter på tlf. 28 98 54 89.
Her kan du læse mere om:
Klokken 10.30 Dørene åbnes
Klokken 11.00 Velkomst, tale ved Borgmester Michael Vindfeldt og opvarmning
Klokken 11.30 Første aktivitetsperiode
Seniordans med Frederiksberg Amatørdanser Forening
Slidgigtstræning med Gigtskolen Frederiksberg
Stolemotion med Idrætsforeningen Aktive Seniorer
Let Motion med Hjerteforeningen Frederiksberg
Naturtræning med Gigtforeningen
Klokken 12.10 Anden aktivitetsperiode
Rytmisk motion med Idrætsforeningen KGS-Idræt
Floorball (gående) med Kjøbenhavns Boldklub
Cirkeltræning med Idrætsforeningen Bevæg Dig 60+
Tai Chi med Tai Chi og Qigong Foreningen på Frederiksberg
Petanque med Idrætsforeningen FIF Petangue
Klokken 12.50 Tredje aktivitetsperiode
Floorball (let løb) med Ældresagen Frederiksberg
Balancetræning med Aftenskolen FOF Kbh
Gotvedinspireret gymnastik med Idrætsforeningen Bevæg Dig 60+
Senior Zumba med Ældresagen Frederiksberg
Hold hjernen frisk med motionsfællesskabet Sammen om Motion
Klokken 13.30 Fælles hjernegymnastik og tak for i dag
- Får du nok protein i din kost?
- Kender du de tidlige tegn på demens?
- Hvordan du bliver mere tryg ved at køre med bus
- Hvordan du får en motionsven
- Hvordan du forebygger fald
- Hvordan du får en bedre søvn
- Bliv frivillig og lev længere
- Inspiration til gågrupper og gåruter på Frederiksberg
- Hør mere om de mange seniorvenlige tilbud på Frederiksberg
- Min dialog - din nye digitale vej til sundhedsområdet i Frederiksberg Kommune
- Hør mere om tilbud i Frederiksberg Sundhedscenter
Nedenstående aktører byder ind med en informationstand på Motionsdagen, som du kan besøge:
Hjerteforeningen Frederiksberg
Frederiksberg Sports Stacking Klub
Alzheimerforeningen København, Frederiksberg og omegnskommunerne
Mænds Mødesteder Frederiksberg
Frederiksberg Aktive Seniorer