Boblberg - et digitalt fællesskab

Søger du en tennismakker, en hækleklub, nogen at tale om veteranbiler med eller en helt anden type fællesskab? Så kan Boblberg måske hjælpe dig til at få kontakt til andre med samme interesser.

Indhold

    Boblberg er en digital platform, som du kan bruge til at skabe eller søge nye fællesskaber. En ’bobl’ på Boblberg er et billedligt udtryk for et opslag, hvori du kan skrive hvem eller hvad du ønsker at finde. Du kan også se alle andres bobler, og hvis der er noget, som interesserer dig, kan du enten kommentere di-rekte på boblen eller skrive en privat besked til personen, som har oprettet den.


    Her er bare nogle af de emner, som andre har skrevet om i deres bobler:

    • Gå-, vandre-, løbe- eller træningsmakker
    • Nye veninder eller venner
    • Nogle ligesindede at tale med fx om angst, depression og lign.
    • Bonusbedsteforældre eller bonusbørnebørn
    • En sidste spiller til fodboldholdet
    • Frivilligt arbejde eller nogle at være frivillige sammen med
    • Andre til en madklub, strikkeklub eller læseklub

    … Og meget mere


    Det er et uformelt forum, og du behøver hverken have billede eller en profiltekst. Det er uforpligtende at bruge og det er helt gratis for dig som borger i Frederiksberg Kommune.


    Læs mere om Boblberg og find den rigtige bobl for dig her.