Sexologisk rådgivning

Frederiksberg Sundhedscenter tilbyder sexologisk rådgivning til dig, der er ramt af sygdom. Læs mere om tilbuddet her.

Indhold

    Vores seksualitet er en potentiel kilde til livsglæde og velvære, og den forandrer sig gennem hele livet. Seksualiteten har mange udtryk og handler ikke kun om sex og lyst, men i lige så høj grad om nærvær, intimitet, ømhed og seksualitet. 

    For mennesker, der rammes af sygdom, er der stor sandsynlighed for at seksualiteten også bliver påvirket af sygdommen og de livsændringer, den medfører. Mange oplever at stå alene med de seksuelle udfordringer, og derfor tilbyder Frederiksberg Sundhedscenter sexologisk rådgivning. Her har du mulighed for at få råd og vejledning til at håndtere dine udfordringer i samlivet og seksualiteten. Dette gælder også, hvis du er single. 

    Den sexologiske rådgivning bygger på respekt, nænsomhed og faglig omhu under tavshedspligt, og du kan komme alene eller sammen med din partner.

    Hør mere eller bestil en tid på hos

    Ring til koordinator på telefonnummer 28 98 54 11 

    Du kan også skrive til Sundhedscentret via sikker post

    Nedenfor kan du se en film om sexologisk rådgivning, hvor du kan høre en sexolog og en borger fortælle om deres erfaring med tilbuddet.