Gå til hovedindhold

Oplægsrække om kræft

KOM OG VÆR MED og få inspiration til at håndtere hverdagens udfordringer og problemer i forbindelse med kræftsygdom.

Indhold

    Sundhedscenteret holder faglige oplæg om kræft hver onsdag kl. 11.30 - 12.45 og du er velkommen. 

    Eventuelle aflysninger annonceres her på siden under nyheder. Der vil ikke være oplæg i juli og august måned.

    Oplæggene er en del af kræftrehabiliteringen og kræver derfor at du har en henvisning til et forløb. Bed din læge om at blive henvist. 

    Tilmelding

    Kontakt kræftkoordinatoren på tlf.: 28 98 54 11 eller skriv til Sundhedscentret via sikker post

    Program for forår 2024

    Uge 10 - 6-3-2024 - Mad og myter

    Må du gerne spise sukker, når du har kræft? Og hvad med kosttilskud og antioxidanter? Diætisten fortæller om den viden, vi har i dag om kræft og kost. VI gennemgår de anbefalinger, der er gælder for din kost, når du har kræft, og ser på hvordan du kan håndtere et eventuelt tab af appetit som følge af kræftbehandlingen.

    Uge 11 - 13-3-2024 - Styrk din mentale sundhed og trivsel

    Når kræften kommer tæt på kan tristhed og tab af glæde tit være en følgesvend. Men hvordan får vi så alligevel det positive til at fylde og hvordan kan vi opdyrke en optimisme? Kom med Sundhedscenterets psykolog Cecilie Hjøllund Gregersen på opdagelsesrejse og få indsigt i, hvordan du kan styrke din mentale sundhed og trivsel.

    Uge 12 - 20-3-2024 - Ingen undervisning

    Uge 13 - 27-3-2024 - Ingen undervisning

    Uge 14 - 3-4-2024 - Ingen undervisning

    Uge 15 - 10-4-2024 - Når du skal tilbage på arbejde

    I dagens oplæg vil Sundhedscenterets socialrådgivere give dig gode råd til, hvad du kan gøre, når du skal tilbage på arbejde i forhold til dialogen med din arbejdsplads om din arbejdstid og dine arbejdsopgaver. Du kan også stille spørgsmål til sygedagpenge, deltids sygemelding samt mulighed for fleksjob eller pension, økonomi og dine rettigheder som kræftpatient.

    Uge 16 - 17-4-2024 - Kender du tilbuddene i Kræftens Bekæmpelse

    Til undervisningen kan du få en snak  med psykoterapeut Lone Rønholt fra Kræftens Bekæmpelse om, hvordan du kan få glæde af de forskellige tilbud i kræftrådgivningen på Nørre Allé 45. Lone har mange års erfaring fra samtaler og grupper med kræftpatienter og har en god fornemmelse for, hvad der kan være på spil i livet med kræft. 

    Uge 17 - 24-4-2024 - Træning og motionstilbud i foreningslivet

    Fysisk aktivitet er godt for dig, som er i gang med kræftbehandling. Til undervisningen vil fysioterapeut Jon Grønbæk fortælle om fordelene ved fysisk træning og sammen vil I afprøve enkle træningsøvelser, som kan være gode at bruge i din hverdag. Motionsvejleder Mette Wonsyld vil desuden vejlede i, hvor du kan fortsætte din træning, når du slutter dit forløb i Sundhedscenteret.

    Uge 18 - 1-5-2024 - Kræftrelateret træthed - hvad er det?

    80-90% af alle kræftpatienter, der er i behandling med kemoterapi eller strålebehandling, vil på et tidspunkt opleve at deres livskvalitet bliver påvirket af kræftrelateret træthed. Til undervisningen præsenterer kræftkoordinator Tine Gregersen begrebet kræftrelateret træthed, og I taler sammen i gruppen om, hvordan du kan afhjælpe og håndtere dette i hverdagen.

    Uge 19 - 8-5-2024 - Senfølger til kræftbehandlingen

    Undersøgelser viser, at over 60 % oplever senfølger efter kræftbehandling såsom træthed, nervesmerter, kognitive forandringer, bekymringer for tilbagefald, angst og mange flere. Til undervisningen vil kræftkoordinator Tine Gregersen oplyse om de mest typiske senfølger efter kræftbehandling, og hvor du kan hente mere viden og information om emne.

    Uge 20 - 15-5-2024 - Introduktion til Mindfulness

    Mindfulness træning kan hjælpe med at håndtere de fysiske og psykiske gener, som følger med en alvorlig sygdom. På kurset vil Sundhedscenterets Mindfulness Instruktør Sylvia Johannsen introducere dig til de grundlæggende principper i Mindfulness, og du kommer til at træne opmærksomhed og tilstedeværelsen i nuet gennem guidede meditationer, kropsøvelser og lette yogaøvelser.

    Uge 21 - 22-5-2024 - Ingen undervisning

    Uge 22 - 29-5-2024 - Kræft og krise

    Det kan være en voldsom oplevelse at få konstateret kræft og man oplever uvished og bekymring. For nogle kan det føles som at miste kontrollen over sit eget liv. Sundhedscentrets psykolog Cecilie Hjøllund Gregersen fortæller om nogle af de psykologiske følgevirkninger af en kræft diagnose, og giver dig enkle redskaber, der kan være en hjælp til at komme igennem behandlingsforløbet eller efterreaktionerne.

    Uge 23 - 5-6-2024 - Ingen undervisning

    Uge 24 - 12-6-2024 - Mad og myter

    Må du gerne spise sukker, når du har kræft? Og hvad med kosttilskud og antioxidanter? Diætisten fortæller om den viden, vi har i dag om kræft og kost. VI gennemgår de anbefalinger, der er gælder for din kost, når du har kræft, og ser på hvordan du kan håndtere et eventuelt tab af appetit som følge af kræftbehandlingen.