Seniorsamtaler

Alle borgere i Frederiksberg Kommune, der er fyldt 65 år, har mulighed for at få et forebyggende hjemmebesøg i form af en seniorsamtale.

Hvis du er fyldt 65 år og står i en vanskelig livssituation, har du mulighed for at tale med en sundhedsrådgiver i dit eget hjem. Det kan for eksempel være, at du har:

  • oplevet ændringer i dit helbred eller din trivsel
  • mistet en du holdt af
  • et ønske om at komme mere ud blandt andre mennesker

Sundhedsrådgiveren kan hjælpe dig med afklaring på dine spørgsmål samt vejledning om de aktiviteter og støttemuligheder, der findes i kommunen.

Kontakt

Ring til sundhedsrådgiverne på telefonnummer 38 21 54 00 mandag til torsdag mellem kl. 7.30 -15.00 og fredag mellem kl. 7.30-14.30

- eller skriv til Sundhedscentret via sikker post