Pensionistrejser

Hvis du er fyldt 65 år, bor i Frederiksberg Kommune, og ikke har andre feriemuligheder på grund af dit helbred eller andre årsager, så tag med på en af vores pensionistrejser. Det er ingen hindring, at du bruger rollator, hvis blot du ellers er selvhjulpen.

Ansøg elektronisk om at komme på pensionistrejse her

Du kan her trykke på knappen til den rejse du gerne vil ansøge om at komme med på.
Hvis du brug for hjælp til at søge, er du velkommen til at kontakte Jeanette Remil på telefon 2898 0196.

Rejsernes indhold

I 2020 tilbyder vi i alt fire rejser:

•    3 Aktivitets- og velværerejser med fokus på sundhed og velvære
•    1 rejse for hukommelsessvækkede borgere og deres pårørende 

Fælles for alle fire rejser er, at give dig mulighed for at rejse, etablere nye sociale netværk og give dig glæde og gode oplevelser i selskab med andre.

Lidt om aktivitets- og velværerejserne

Start dagen med morgengymnastik, og oplev hvordan det at holde sig fysisk aktiv gør tilværelsen sjovere. Rejsens fokus er sundhed og fællesskab, og efter morgengymnastikken tager vi alle på fælles udflugter. På to af rejserne deltager to medarbejdere fra Frederiksberg Sundhedscenter med bred viden om sundhed og forebyggelse og erfaring i at inspirere folk til en sundere livsstil. Med på rejsen er også to frivillige hjælpere. På en af rejserne er det fire frivillige hjælpere, der står for rejsen. 

Rejse for hukommelsessvækkede

Pensionistrejsen for hukommelsessvækkede har særlig fokus på, at give den hukommelsessvækkede og deres pårørende mulighed for samvær med ligestillede. Der lægges op til samtaler om livet med hukommelsessygdom og hvordan man kan klare de mange udfordringer. Der gives viden om demens samt råd og vejledning. Samtidig byder opholdet på en heldagsudflugt og tid til hyggeligt samvær.
På rejsen er op til 20 deltager (10 par) samt to medarbejdere fra demensteamet og en frivillig hjælper.  
 

Hvordan behandles min ansøgning?


Din ansøgning vil efter ansøgningsfristen blive vurderet og prioriteret ud fra følgende kriterier:
•    Borgere der ikke tidligere har været med
•    Borgere med størst behov, ud fra en individuel faglig vurdering

Det er altså alene pensionistrejse for hukommelsessvækkede hvor der er tale om ”først til mølle”- princippet

Der er plads til 30 deltagere på hver rejse, dog kun 20 deltagere på rejse for hukommelsessvækkede.

Der er et begrænset antal pladser til ansøgere med rollator på hver rejse

Der oprettes ventelister til alle rejserne, såfremt der er flere ansøgere end der er plads til
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristen, vil blive skrevet på ventelisten til det/de ønskede rejsemål indtil 14 dage før rejsen bliver afholdt

Hvis du bliver godkendt til en rejse, vil du i godkendelsesbrevet blive inviteret til et informationsmøde ca. 1-2  uger før afrejsen
 

Hvad hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

•    Hvis du bliver syg eller på anden måde forhindret i at deltage i ferierejsen, bedes du snarest give Sundhedscenteret besked 

•    Betaling af rejsen er bindende. I tilfælde af sygdom, refunderes rejsens udgift mod forevisning af lægeerklæring. Udgift til lægeerklæring betaler du selv 

•    Bliver du syg på selve rejsen, får du ikke pengene retur

•    Bliver du syg eller indlagt på rejsen og derfor ikke kan tage hjem sammen med de øvrige rejsende, skal du selv arrangere og betale for hjemtransporten