Vær med til at arrangere Sommermotion i Lindevangsparken og Seniormotionsdag

Der var høj sol og et væld af aktiviteter i Lindevangsparken på Frederiksberg sidste sommer da Seniormotionsdagen markerede sæsonafslutningen på Sommermotion i Lindevangsparken. Seniormotions Foreningen var forbi og spille floorbal og Taoistisk Tai Chi viste spændende øvelser for balancen. Efterfølgende stod den på hyggesnak, kaffe og vand for de mange borgere, som deltog.

Vi gentager succesen igen i år og håber på at samle en masse foreninger og aktører til både Sommermotion i Lindevangsparken og Seniormotionsdag i Lindevangsparken.

Derfor vil Frederiksberg Sundhedscenter gerne invitere lokale foreninger, gågrupper og andre aktører indenfor til et uforpligtigende fællesskabsmøde om arrangementerne. Kom forbi og hør om det er noget for din forening.  

Fællesskabsmødet foregår på Frederiksberg Sundhedscenter onsdag d. 15. maj kl. 16.00-17.30. På mødet vil I kunne høre mere om rammerne for projekterne og møde andre foreninger og aktører.

Vil du være med?

For yderligere information og tilmelding til mødet, ring til Motionskonsulent Kenneth Zimmermann på  28 98 54 17 eller send sikker post til motionskonsulenten

Sidste frist for tilmelding til Fælleskabsmødet er torsdag d. 9. maj kl. 12.00. Hvis I ikke har mulighed for at deltage på dagen, men stadig er interesseret, så kontakt os endelig.

 

Sommermotion i Lindevangsparken forventes at foregå i perioden fra d. 29. juli til d. 2. september 2019 og Seniormotionsdagen ligger i år d. 4. september 2019.