Informationsmøde: Lær at tackle hverdagen som pårørende

Kom til informationsmøde om kurset "lær at tackle hverdagen som pårørende" d. 19. februar klokken 16.30 - 19.00 og find ud af om kurset er noget for dig. 

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er et kursustilbud til dig, som er pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse.

Tegning af mennesker der går tur sammen

På kurset får du inspiration og redskaber til at tackle de problemer og udfordringer, der ofte følger med, når man er pårørende; fx dårlig samvittighed, manglende overskud, følelsen af isolation og samarbejde med social- og sundhedsvæsenet.

Emnerne på kurset er aktuelle for pårørende, uanset hvilke sygdomme dine nærmeste har. Du bestemmer selv, hvad du vil bidrage med. Vil du kun lytte, kan du nøjes med det. Alle deltagere og instruktører på kurset har tavshedspligt.

Undersøgelser fra LÆR AT TACKLE-kurser viser, at deltagere efter kurset oplever større livskvalitet og mindre træthed.
De får det bedre psykisk og bliver mere fysisk aktive. Desuden har redskaberne på kurset generelt gjort dem bedre til at håndtere hverdagens udfordringer.

Læs mere om tilbuddet under lær at tackle hverdagen som pårørende