Holdstart: Lær at tackle kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter er et kursus for dig, der har smerter, som forhindrer dig i at have det godt. Der er holdstart på næste kursus d. 5.2-2020 klokken 13.00-15.30.

Smertekursus

Smerter kan for eksempel skyldes sygdom, slid eller være konsekvens af en ulykke eller skade. De kan være diffuse eller udspringe af et specifikt område af kroppen, fx hovedpine eller ledsmerter. Uanset årsag er kurset relevant, hvis du er over 18 år, og du har haft smerter i mere end 6 måneder.


LÆR AT TACKLE kroniske smerter er et kursus for dig, der har smerter, som forhindrer dig i at have det godt. Smerter kan fx skyldes sygdom, slid eller være konsekvens af en ulykke eller skade. De kan være diffuse eller udspringe af et specifikt område af kroppen, fx hovedpine eller ledsmerter. Uanset årsag er kurset relevant, hvis du er over 18 år, og du har haft smerter i mere end 6 måneder.

Lær at håndtere dine smerter

På smertekurset får du inspiration og konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer, der følger med dine smerter, så det bliver dig – og ikke smerterne – der styrer dit liv. Du vil opleve, at du selv får mere indflydelse på din situation. Du vil få mere selvtillid og blive
mindre bekymret over din sygdom eller dine smerter. Selv om dine smerter lige nu fylder meget, vil du opdage, at du alligevel kan få det bedre.

Et fællesskab med løsninger

Du og dine medkursister vil opleve, at jeres bekymringer og problemer ofte er de samme. Men jeres erfaringer med at håndtere dem er forskellige. Derfor kan I hjælpe og inspirere hinanden. Du bestemmer selv, hvad du vil bidrage med.

Hvordan foregår det?

Vi mødes én gang om ugen i 2 ½ time 6 uger i træk – startende onsdag d. 5. februar kl. 13.00-15.30. Der er typisk 12 deltagere på et hold.

Programmet for hver kursusgang ligger fast. Undervisningen ledes af to instruktører, som har gennemført en særlig uddannelse. De har selv erfaring med at have smerter inde på livet og ved derfor, hvordan du har det. Forløbet er praktisk orienteret og veksler
mellem oplæg fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling. Blandt andet afprøver du en række selvhjælpsværktøjer, som du kan bruge på egen hånd efter kurset.

Datoer

•    D. 5. februar kl. 13.00-15.30
•    D. 12. februar kl. 13.00-15.30
•    D. 19. februar kl. 13.00-15.30
•    D. 26. februar kl. 13.00-15.30
•    D. 4. marts kl. 13.00-15.30
•    D. 11. marts kl. 13.00-15.30

For tilmelding og yderlig information

Kontakt koordinator Christina Just på telefon 2898 5429 eller skriv til os via sikker post