"Lær at tackle" kurser

"Lær at tackle"- kurserne er en række kurser til dig, der gerne vil lære at håndtere din hverdag med de udfordringer, som langvarige helbredsproblematikker kan give.

Hvad kan du få hjælp til?

Kurserne veksler mellem oplæg fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling. Du får værktøjer til selvhjælp, som du kan bruge efter kurset. På kurserne får du inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har en kronisk sygdom. Du lærer også at tackle de udfordringer, der følger med sygdommen, så det bliver dig - og ikke sygdommen - der styrer dit liv. På kurset kommer du til at arbejde med emner, som er aktuelle for dit liv og din livssituation. Du bestemmer selv, hvad du vil bidrage med. Hvis du kun vil lytte, kan du nøjes med det.


Mindst én af instruktørerne på kurset har selv erfaring med en kronisk sygdom, kroniske smerter, angst og/eller depression. Vedkommende kender derfor selv til de udfordringer, der følger med at leve med en sygdom, og alle instruktørerne har gennemført en systematisk uddannelse og er certificeret til at lede kurset.
Kurserne foregår i et fortroligt rum, hvor både kursister og instruktører har tavshedspligt.


Deltagerne på kurserne har forskellige symptomer og udfordringer men deler mange af de samme problemer og bekymringer. Når dit kursusforløb er afsluttet, har du mulighed for at fortsætte i en netværksgruppe.

 

Vi tilbyder følgende "lær at tackle" kurser:

 

Tid og sted

Kurserne varer 6 eller 7 uger og med en ugentlig mødegang af 2,5 times varighed.

Vi slår alle "Lær at tackle"- kurser op i kalenderen.

 

Kontakt

Ring til Sundhedscentret på 38 21 54 00 eller skriv til Sundhedscentret via sikker post

Læs mere her om lær at tackle kurserne.

Lær at tackle - Kirsten og Anne
00:41