Den mentale sundhed er også vigtig under coronakrisen

Det er naturligt i denne tid, at være bekymret og bange, i særdeleshed hvis man har et skrøbeligt heldbred. Vi giver her nogle råd fra vores krisepsykolog, til at prøve at ændre mindset om corona, der måske kan hjælpe lidt mod frygten.

Corona som trafik

Det kan hjælpe at visualisere at coronasituationen er ligesom trafikken. Hvis vi tænker om sygdommen, som vi gør om trafikken. I trafikken skal vi følge nogle forholdsregler, eksempelvis lærer vi at biler kan være farlige, og vi lærer  også  hvordan vi skal bevæge os sikkert i trafikken fx ved at stoppe for rødt og gå over for grønt, holde til højre og generelt kigge os for. Dette gør de fleste af os relativt ubekymret og automatisk. Det er det samme vi bør gøre i forhold til at have en fornuftig adfærd overfor sygdomsrisikoen. På den måde opretholder vi en stor sikkerhed, samtidigt med at vi mindsker frygten.

Dine ord og dit mindset 

Coronasituationen fylder rigtig meget i mediebilledet og der er derfor masser af historier og retorik der fortæller om krise. Her kan det måske være hjælpsomt at tænke og sige at mere end 99% bliver raske igen. At luften at renere end den har været i mange år, og derfor også endnu sundere. At i stedet for at der er stille, så er der ro, og at livet altid har været farefuldt, men at det også indeholder alt muligt andet – hvis du tillader det. Sørg for, at disse andre ting får lov til at fylde så meget som de overhovedet kan og tal ofte og højt om dem. 

Pas på jer selv og hinanden.