Rygestopkurser

Frederiksberg Sundhedscenter tilbyder gratis rygestopkurser. På rygestopkurserne møder du andre, der ønsker at stoppe med at ryge.

Rygestopkurset består af 5 mødegange af hver et par timers varighed, samt telefonisk opfølgning 6 måneder efter rygestopdatoen. Du kan vælge mellem formiddags- eller aftenhold. Kurset ledes af en erfaren rygestoprådgiver, som vejleder og støtter dig i at blive røgfri ud fra dine behov. De 2 første mødegange bruger vi til at forberede rygestoppet. Derefter aftaler vi en fælles stopdato, som ligger mellem 2. og 3. mødegang.

Rygestoprådgiveren underviser i emner som helbredsfordele ved røgfrihed, afhængighed af nikotin, brug af nikotinerstatning, hvordan vægtproblemer klares – og ikke mindst, hvordan man håndterer sin rygetrang.

Da de 5 mødegange er et samlet forløb, er det vigtigt, at du kommer hver gang.

Rygestopkurser kræver ikke henvisning.

Tilskud til rygestopmidler

I efteråret 2017 kan vi tilbyde tilskud til rygestopmidler til deltagere på rygestopkurserne. Tilskuddet gives i mindre rater i form af værdibeviser. Værdibeviserne udleveres ved personligt fremmøde på 2., 3., 4. og 5. mødegang. På 3., 4., og 5. mødegang udleveres værdibeviset, hvis du er røgfri.

Værdibeviserne, kan indløses på Frederiksberg Kommunes apoteker. Værdibeviserne kan kun bruges til rygestopmidler og udleveres kun ved fremmøde på kurset.

Registrering i Rygestopbasen

Alle deltagere bliver bedt om at udfylde et skema til Rygestopbasen. Formålet er at dokumentere effekten af rygestopkurserne.  

Hvor foregår kurserne?

Kurserne finder sted i Frederiksberg Sundhedscenter, undervisningslokalet på 1. sal (der er både trapper og elevator).

Hvornår foregår kurserne?

Vi slår jævnligt rygestopkurser op i kalenderen her på siden

Tilmelding til kurserne

Tilmeld dig elektronisk

Du kan også tilmelde dig rygestopkurset ved at ringe til Sundhedscentret på telefon 3821 5400 eller ved at sende en e-mail til sundhedscentret@frederiksberg.dk. Husk at oplyse: Navn, adresse og telefonnummer.

Download Rygestopguide

Du kan desuden downloade rygestopguides på forskellige sprog, der indeholder tips til at forberede rygestop samt hjælp og vejledning til at stoppe og forblive røgfri. Download rygestopguide her

Vedhæftning: