Rejsernes indhold

I 2018 tilbyder vi i alt fem rejser:

  • 4 Aktivitets- og velværerejser med fokus på sundhed og velvære
  • 1 rejse for hukommelsessvækkede borgere og deres pårørende 

Fælles for alle fem rejser er, at give dig mulighed for at rejse, etablere nye sociale netværk og give dig glæde og gode oplevelser i selskab med andre.

Aktivitets- og velværerejser

Start dagen med morgengymnastik, og oplev hvordan det at holde sig fysisk aktiv gør tilværelsen sjovere. Rejsens fokus er sundhed og fællesskab, og efter morgengymnastikken tager vi alle på fælles udflugter. På tre af rejserne deltager to medarbejdere fra Frederiksberg Sundhedscenter med bred viden om sundhed og forebyggelse og erfaring i at inspirere folk til en sundere livsstil. Med på rejsen er også to frivillige hjælpere. På en af rejserne er det fire frivillige hjælere, der står for rejsen. 

Rejse for hukommelsessvækkede

Pensionistrejsen for hukommelsessvækkede har særlig fokus på, at give den hukommelsessvækkede og deres pårørende mulighed for samvær med ligestillede. Der lægges op til samtaler om livet med hukommelsessygdom og hvordan man kan klare de mange udfordringer. Der gives viden om demens samt råd og vejledning. Samtidig byder opholdet på en heldagsudflugt og tid til hyggeligt samvær.

På rejsen er op til 20 deltager (10 par) samt to medarbejdere fra demensteamet og en frivillig hjælper.