To kvinder hygger i en gård

Foto: Kasper Nyboe

Robuste fællesskaber og mental sundhed

Sundhed er meget mere end fravær af sygdom. Ensomhed og svage sociale relationer påvirker vores sundhed. Det giver lavere livstilfredshed og øger risikoen for både fysiske og psykiske symptomer. Mental sundhed handler om at trives i sin hverdag og være tilfreds med livet; at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Vi kan være mentalt sunde, selvom vi er fysisk syge og omvendt. Men hvis vi gennem længere tid har dårlig mental sundhed, har vi større risiko for en lang række sygdomme. Omvendt kan god mental sundhed virke forebyggende på risikoen for at blive syg, og øge chancen for at klare uddannelse eller komme i arbejde.

Hvis vi oplever, at vores liv er meningsfuldt, at vi bliver anerkendt, og at vi er en del af robuste fællesskaber – i hjemmet såvel som i skole, uddannelse, arbejde og kultur- og fritidslivet – så styrker det vores mentale sundhed. Ligeledes beskytter det vores mentale sundhed at leve og arbejde i trygge omgivelser, hvor vi ikke er truede på økonomi, uddannelse eller beskæftigelse.

Robuste fællesskaber er kendetegnet ved en høj grad af fysisk og psykisk tryghed og åbenhed, gode måder at håndtere uenigheder eller konflikter, en høj grad af tolerance og en høj grad af lighed. Robuste fællesskaber øger individets mentale sundhed og modstandskraft, ligesom de er med til at skabe en socialt bæredygtig by.

Derfor er vores mål at

13. Flere skal have god mental sundhed
14. Alle skal have adgang til at være del af robuste fællesskaber

Vi opnår vores mål ved at

  • Skabe rammer for at borgere kan gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre
  • Indgå forpligtende samarbejde med kultur- og fritidslivet, foreninger og andre aktører i byen, som skaber robuste fællesskaber for byens borgere – for eksempel aktive idrætsfællesskaber
  • Understøtte kultur- og fritidslivet, foreninger og motionsfællesskaber i at kunne modtage flere borgere og være bedre til at inkludere alle målgrupper af borgere
  • Indgå forskningssamarbejder med henblik på at få bedre viden om effektive metoder, der kan styrke mental sundhed.

 Fakta: Sådan står det til på Frederiksberg

  • 14 procent af de voksne borgere på Frederiksberg har dårligt mentalt helbred
  • 24 procent har et højt stressniveau
  • 5 procent føler sig ofte uønsket alene
  • 7 procent føler sig ensomme
  • 19 procent har svage sociale relationer til andre. Hver femte blandt disse vil gerne have støtte til at komme i gang med sociale aktiviteter

Gå til næste afsnit i Sundhedspolitik 2019-2022

Gå til forrige afsnit i Sundhedspolitik 2019-2022

Tilbage til "Om Sundhedspolitik 2019-2022"