Unge mennesker sidder og snakker foran Falkonergårdens gymnasium og HF

Foto: Julie Murphy

Børn og unges sundhed

Vores barndom og ungdom er afgørende for vores sundhed senere i livet. På Frederiksberg vil vi gerne bidrage til børns og unges sundhed og sætte ind med tidlig indsats, når børn og unges trivsel er truet, både på kort og langt sigt.

Forældrene spiller en afgørende rolle for børn og unges sundhed. De er vigtige rollemodeller. I mødet med sundhedsplejen, i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud er sundhed en del af kerneydelsen og dialogen med borgerne. Sundhedsplejen møder familien før fødslen og børnene efter fødslen, og siden har daginstitutioner og skoler stor indflydelse på børns trivsel og sundhed. For eksempel har daginstitutionernes og skolernes indretning og hverdag indflydelse på, hvor meget børn bevæger sig i hverdagen og leger.

Børn og unges mentale sundhed er udfordret i disse år. Nærværende voksne og stærke inkluderende fællesskaber er beskyttelsesfaktorer, som sammen med tidlig opsporing og politikker til forebyggelse af f.eks. mobning, usikker brug af sociale medier og bekymrende skolefravær er vigtige i forebyggelsen.

Tidlig indsats er helt afgørende for, hvordan børn der mistrives, kommer til at have det senere hen i livet. Børn, der er uden for fællesskabet, og børn der vokser op i familier med psykisk sygdom eller misbrug i familien, tager ofte deres oplevelser med sig. Det kan komme til udtryk som dårlig mental sundhed eller mistrivsel i ungdoms- og voksenlivet.

Når børnene vokser og bliver større, leves livet i stigende grad med vennerne, i fritiden og på de sociale medier. Venner og netværk har stor betydning for de unges sundhed, men skoler og uddannelsesinstitutioner er stadig væsentlige arenaer for sundhedsfremme og forebyggelse. Mange unge stopper med at dyrke idræt og motion og dropper ud af foreningslivet. Otte ud af ti rygere begyndte at ryge som teenagere.

Mange unge begynder at ryge, drikke mere eller eksperimentere med hash og andre euforiserende stoffer i tiden efter, de forlader grundskolen. De unge, der ryger, drikker oftere meget, eksperimenterer med stoffer eller har usikker sex. Unge, der eksperimenterer med stoffer, har oftere højere stressniveau og dårligere trivsel end andre unge. Mistrivsel hænger igen sammen med unges risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse.  Uddannelse er den vigtigste forudsætning for at modvirke ulighed i sundhed. Gennem uddannelse og senere job, skabes fundamentet for en god livskvalitet. Derfor skal alle unge på Frederiksberg have en uddannelse.

Derfor er vores mål:

8. Alle børn og unge skal vokse op i sunde og trygge rammer med nære relationer til betydningsfulde voksne
9. Flere børn og unge skal have god mental sundhed
10. Flere børn og unge skal være fysisk aktive
11. Flere unge skal leve sundere. Blandt andet skal de unge begynde at drikke alkohol senere, og de skal drikke mindre; og færre skal begynde at ryge, bruge hash eller andre stoffer eller dyrke usikker sex
12. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse

Vi opnår vores mål ved at

  • Skabe røgfri rammer, hvor børn og unge færdes
  • Skabe sunde fysiske rammer i dagtilbud og skoler
  • Tænke sundhed ind, som en del af kerneydelsen, i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, for eksempel ved at arbejde med kost, bevægelse og trivsel i implementeringen af den nye dagtilbudslov
  • Styrke implementeringen af 45 minutters bevægelse og fysisk aktivitet om dagen i folkeskolen
  • Opspore og tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier
  • Forebygge risikoadfærd gennem kritisk dialog og stærke forplig¬tende aftaler i forældregruppen, suppleret med undervisning
  • Forebygge, at unge står udenfor uddannelse eller job
  • Opspore og tilbyde målrettede indsatser overfor børn og unge med dårlig mental sundhed
  • Samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner om forebyggelse og sundhedsfremme

Fakta: Sådan står det til på Frederiksberg

  • 13 procent af de voksne, som bor sammen med børn, har risikable alkoholvaner
  • 7 procent af skoleeleverne på Frederiksberg trives ikke godt, og 17 procent af de unge har dårligt mentalt helbred.
  • Hver tiende unge i 9. klasse bevæger sig kun lidt i fritiden, og foretrækker stillesiddende aktivitet
  • 50 procent af eleverne i 9. klasse har prøvet at være fulde. 16 procent har prøvet hash
  • Antallet af unge rygere er stigende. 16 procent af de unge ryger dagligt
  • 16 procent af unge, som har skiftende sexpartnere, bruger ikke kondom
  • 15 procent af de unge er ikke i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har afsluttet 9. klasse.

Gå til næste side i Sundhedspolitik 2019-2022

Gå til forrige side i Sundhedspolitik 2019-2022

Tilbage til "Om Sundhedspolitik 2019-2022"