Workshops til aktører i Sundhedsdagene 2018

Som en del af Sundhedsdagene 2018 har alle aktører mulighed for at deltage i en række workshops med fokus på kommunikation og videreudvikling af koncepter og idéer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamet bag Sundhedsdagene på sundhedsdagene@frederiksberg.dk.

 

8. maj og 28. maj - Mød din samarbejdspartner, få sparring og kom videre med din aktivitet – Åben hus i Sundhedscentret 

Tirsdag d. 8 maj og mandag d. 28. maj kl. 16.00 til 18.00 slår Sundhedscentret dørene op, så du kan kigge forbi og få sparring på din aktivitet, stille praktiske spørgsmål eller benytte lejligheden til at mødes med dine samarbejdspartnere, så I kan komme videre i processen med jeres aktivitet. Der er kaffe på kanden og du/I kan møde op, når det passer dig/jer i køkkenet på 1. sal i Sundhedscentret. 

Tilmelding er ikke nødvendig

 

22. august - Kommunikationsworkshop

Sæt kryds i kalenderen onsdag d. 22. august kl. 17.00 -19.00, hvor Sundhedsdagene inviterer til kommunikationsworkshop. Kom og få inspiration til, hvordan du synliggør og skaber opmærksomhed omkring din aktivitet. Vi sender mere information om workshoppen tættere på datoen, men tilmeld dig arrangementet allerede nu for at sikre dig en plads. Tilmeldingsfristen er fredag d. 17. august. 

Tilmeld dig HER