Borgere med psykisk sygdom

Borgere med psykiske og somatiske problemstillinger har i høj grad brug for en fælles og koordineret sundhedsfremmende indsats. Ofte er der mange aktører omkring borgeren, som ikke har et koordineret samarbejde. I Frederiksberg Sundhedscenter arbejder vi derfor aktivt med at etablere et godt samarbejde mellem kommunen, psykiatrien og frivillige foreninger, herunder SIND og patientforeninger.

I vores arbejde inddrager vi borgerens egne erfaringer gennem peerstøtte. Peerstøtte betyder, at borgere der selv har erfaring med psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed og har lært at mestre deres udfordringer støtter andre borgere med lignende erfaringer. Vi har blandt andet etableret en gå- og løbegruppe med peertræner. 

Læs mere om peerstøtte

Kontakt

Borgere med psykisk sårbarhed/psykisk sygdom, der ønsker at blive vejledt vedrørende Sundhedscentrets tilbud er velkommen til at kontakte:

Koordinator for psykisk sårbare borgere Sylvia Johannsen 28985471