Pædagogisk referenceramme for patientundervisning

Et af kerneområderne i rehabiliteringsindsatsen er undervisning, langt de fleste af borgerne som er tilknyttet Forebyggelsen og Rehabiliteringen i Frederiksberg Sundhedscenter (FSC) har brug for viden, færdigheder og refleksion. Derved har de mulighed for at håndtere deres sygdom i hverdagen, undgå følgesygdomme eller yderligere funktionsnedsættelse, samt ikke mindst øge eller bevare livskvaliteten. Underviserens rolle er bl.a. at sørge for, at målgruppen bliver i stand til selv at udvikle ideer, tage beslutninger og handle på et informeret/kvalificeret grundlag.