Forebyggelsesområdet på Frederiksberg Sundhedscenter

En lang række af Frederiksberg Kommunes sundhedstilbud er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. På Sund Frederiksberg kan du læse om de enkelte tilbud og orientere dig i forhold til de kurser og arrangementer til Frederiksbergs borgere, har Frederiksbergs Sundhedscenter som arrangør eller medarrangør. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet her på siden, eller liker os på Facebook, modtager du løbende informationer om arrangementer og kurser i Frederiksberg Sundhedscenter.

Borgerne er i centrum

Vores mål er, at du som borger skal have mulighed for at få et langt liv med mange gode leveår. Vi vil hjælpe dig med at finde de tilbud, der matcher din livssituation. Hvis du også møder andre dele af sundhedsvæsenet, vil vi sikre, at de tilbud, du tager imod, er sammenhængende. Mange af tilbuddene i Frederiksberg Sundhedscenter består af patientundervisning. Læs mere om den pædagogiske referenceramme for patientundervisningen.

Samskabelse med lokalsamfundet

Sundhed er i vores øjne mere end blot fravær af sygdom. Det er også at trives i sit liv og have mulighed for at indgå i fællesskaber med andre. En del af tilbuddene i Sundhedscentret er netværksbaserede, og frivillige og foreninger bruger også Sundhedscentret som ramme for deres aktiviteter. Når vi på den måde samskaber med lokalsamfundet, så er det fordi vi mener de der er berørt af problemstillingerne er meget vigtige samarbejdspartnere i forhold til at løfte opgaven med at gøre Frederiksberg Sundere. Læs mere om at være frivillig i Frederiksberg Sundhedscenter.

Det er Frederiksberg Sundhedscenter, der står bag Sund.frederiksberg.dk. Læs mere om Sund Frederiksberg

 

Kontakt

Frederiksberg Sundhedscenter

Stockflethsvej 4

2000 Frederiksberg

Tlf. 38215400