Skal du være forebyggelsesområdets nye henvisningskoordinator?

Frederiksberg Kommunes forebyggelsesområde søger en henvisningskoordinator til de mange henvisninger vi hver dag modtager fra almen praksis og hospitalerne til vore smange tilbud. 

Vi  vil gerne optimere arbejdsgangen i Sundhedscentret omkring behandlingen af henvisningerne samt styrke registreringen og dokumentationen i vores omsorgssystem. Det stigende antal henvisninger øger også behovet for at frigøre tid til borgerkontakten hos forløbskoordinatorerne. Vores nye henvisningskoordinator får ansvaret for i samarbejde med koordinatorer, diætister og styringsenhed at implementere de nye arbejdsgange.

Som henvisningskoordinator vil du få en særlig indsigt i vores omsorgssystem, og bliver afdelingens ambassadør på systemet. Herudover forventes du at deltage i implementeringen af et nyt omsorgssystem inden for det næste årstid.

 

Vi tilbyder et spændende, administrativt og udfordrende job på en dynamisk og mangfoldig arbejdsplads, hvor du bliver en del af vores forebyggelsesafdeling med 35 medarbejdere. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med forløbskoordinatorerne samt vores kliniske diætister.

Dine opgaver som henvisningskoordinator bliver at:

  • Modtage henvisninger i den elektroniske postkasse, registrering og sagsbehandling herunder indhente yderligere relevante oplysninger fra fx læge
  • Kontakte og booke borgere
  • Medvirke til koordinere forløb, hvor flere sundhedsfaglige personer leverer ydelser
  • Registrering og dokumentation i omsorgssystem og dataark
  • Virke som afdelingens ambassadør på omsorgssystemet og deltage i implementeringen af et nyt
  • Bidrage til kommunikation med egen læge efter endt forløb i Sundhedscentret

Din profil

  • Relevant sundhedsfaglig baggrund med flere års erfaring –erfaring med forløbsprogrammer eller psykisk sygdom og forebyggelse generelt
  • Brænder for dokumentation og sagsbehandling og har erfaring med disse opgaver på højt fagligt niveau, og gør en dyd i at sætte dig ind i nye systemer
  • Har en udpræget grad af systematisk sans
  • Serviceminded og imødekommende overfor borgerne
  • Viden om forebyggelse
  • Udadvendt, netværksdannende og innovativ i din måde at løse opgaver på
  • God til at kommunikere skriftlig og mundtligt

Ansøgningsfrist 21. april 2017 kl. 8.00; ansættelsessamtaler d. 25. april

Læs jobopslag og ansøg her