Se programmet for Sommermotion i Lindevangsparken

Så er programmet til Sommermotion i Lindevangsparken 2019 klar. Du kan godt glæde dig – de bliver nogle fantastiske uger med aktiviteter, fællesskab og hygge i skønne grønne omgivelser, hvor alle kan være med

I år kommer aktiviteterne til at foregå mandage og onsdage kl. 13.00 – 14.00 fra d. 29. juli til og med d. 4. september. Der er ingen tilmelding, du skal blot møde på plænen i Lindevangsparken.

Det er Frederiksberg Gåbuddies, Frederiksberg Seniormotion, Taoistisk Tai Chi Forening Danmark, Ældresagen Frederiksberg, Famfit, Frederiksberg Naturvejledere, Bevæg dig for livet – Løb & Gå, FIF Petanque, Knoglestærk, Boblberg, Frederiksberg Bordtennisklub, Frederiksberg Formiddags Badminton Club, der i samarbejde med Frederiksberg Sundhedscenter står for Sommermotion i Lindevangsparken og det store sæsonafsluttende arrangement – Seniormotionsdagen.

 

Program – Sommermotion i Lindevangsparken

Uge 31

D. 29.7 – Naturaktivitet & Sommermotion til musik

D. 31.7 – Gåbuddies & Tilpasset løb

Uge 32

D. 5.8 – Naturaktivitet & Tai Chi

D. 7.8 – Gåbuddies & Tilpasset løb

Uge 33

D. 12.8 – Motions Floorball & Krolf

D. 14.8 – Gåbuddies & I Form med Naturen

Uge 34

D. 19.8 – Dans og Bevægelse

D. 21.8 – Stavgang

Uge 35

D. 26.8 – Tai chi

D. 28.8 – Seniordans

Uge 36

D. 2.9 – Tai chi

D. 4.9 – Seniormotionsdag fra kl. 13.00 - 16.00 – denne dag kan du prøve flere forskellige aktiviteter, møde lokale foreninger, deltage i konkurrencer og være aktiv sammen med andre.

 

Aktivitetsbeskrivelser

Krolf

Mandag d. 12.8

Krolf er en mellemting mellem kroket og golf. Det er let at lære og sjovt at spille for både erfarne og begyndere – to eller flere. Det handler om at komme gennem banen med færrest mulige slag.

Udbyder: Ældre Sagen Frederiksberg – ved Kent Bjerg

https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/frederiksberg

 

Seniordans

Onsdag d. 28.8

Dansene les lanciers - seniordans og squaredance er meget populære i ÆldreSagen. Kom forbi Lindevangsparken og få en smagsprøve – det bliver sjovt… 

 

Udbyder: Ældre Sagen Frederiksberg – ved Dorte Vinkle

https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/frederiksberg 

 

Stavgang

Onsdag d. 21.8

Stavgang er en motionsform, hvor hele kroppen bruges. Vi prøver den grundlæggende teknik, og går en kort tur rundt i Lindevangsparken. Medbring gerne selv stave og ellers har vi stave, som du kan låne. Har du ikke prøvet stavgang før, så benyt muligheden nu…

Udbyder: Ældre Sagen Frederiksberg – ved Annie Andersen

https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/frederiksberg 

 

Naturaktiviteter – for bedsteforældre og børnebørn 

Mandag d. 29.7 og mandag d. 5.8

Kom og vær med til naturparkour eller prøv vores balancebane sammen med dit barnebarn. Kan I løbe eller springe ligeså langt som dyrene? I kan også prøve vores naturstafet. Børnebørn i alderen 3-7 år er meget velkommen til at deltage sammen med deres bedsteforældre.

Udbyder: Frederiksberg Naturvejledere

https://www.frederiksberg.dk/natur eller https://da-dk.facebook.com/frbnaturvejlederne/

 

Tilpasset løb

Onsdag d. 31.7, onsdag d. 7.8 og onsdag d. 4.9

Har du lyst til at prøve kræfter med at løbe eller måske ligefrem komme i gang med at løbe? Fokus er på tilpasset løb og et støttende fællesskab – så det passer til dig og dit træningsniveau, uanset om du er begynder eller øvet. For løb handler om meget mere end hurtighed og maratondistancer.

Udbyder: Bevæg dig for livet – Løb & Gå

https://www.facebook.com/groups/385646958682102/

 

Frederiksberg Gåbuddies

Onsdag d. 31.7, onsdag d. 7.8, onsdag d. 14.8 og onsdag d. 4.9

Elsker du at på ture på Frederiksberg? Har du lyst til at mødes og gå med andre? Så er Frederiksberg gåbuddies måske noget for dig - alder er underordnet og der er hverken løb eller kapgang ... bare raske gåture.

Udbyder: Frederiksberg Gåbuddies

https://www.facebook.com/groups/frbgaa/ 

 

Tai Chi

Mandag d. 5.8, mandag d. 26.8, mandag d. 2.9 og onsdag d. 4.9

Kom og prøv Tai Chi. Bevægelserne strækker og styrker alle dele af din krop og giver bedre cirkulation og balance. Oplev hvordan meditation i bevægelserne giver dig mental ro og skærper dit fokus.

Udbyder: Taoistisk Tai Chi Forening Danmark

http://www.taoist.dk/

 

Motions Floorball

Mandag d. 12.8

Motions Floorball er et boldspil, som kan spilles af alle - uanset forudgående erfaring med floorball. De fleste bliver overrasket over, at tiden går så hurtig, når der spilles floorball, da det er sjovt og intensiteten kan være høj. Derfor er det vigtigt, at du lytter til din krop og tager de pauser, der er nødvendige. Vi spiller med stave og bolde lavet af plastik, og har rigeligt, så du kan låne.

Udbyder: Frederiksberg Seniormotion

https://sportyfriends.com/group/frederiksberg-senior-motion 

 

Dans og bevægelse

Mandag d. 19.8

Glad og energigivende musik er omdrejningspunktet ved denne aktivitet. Alle som elsker at danse og bevæge sig til musik er overordentligt velkomne til denne time, hvor vi danser til forskelige genrer af musik. Alle kan være med uanset alder, køn og forudgående erfaringer.

Udbyder: Frederiksberg Seniormotion

https://sportyfriends.com/group/frederiksberg-senior-motion 

 

I form med naturen

Onsdag d. 14.8 og onsdag d. 4.9

Fælles træning for alle, der elsker at træne godt og effektivt under åben himmel. Vi dyrker sanseoplevelsen af at være ude i det fri og bruger naturen, som vores fitnesscenter. Fokus er på fællesskab, samt at motionsoplevelser sammen med andre er sjovere, end dem du får alene! 

Udbyder: Famfit

https://www.famfit.dk/ 

 

Petanque

Onsdag d. 4.9

Har du lyst til at prøve det franske kuglespil, så er her muligheden. FIF Petanque står klar med kugler og der spilles på et afsnit af stierne i Lindevangsparken. Petanque er en lidt speciel sport, der kan spilles af ung som gammel, af kvinde eller mand, tynd eller lidt rund! Du møder bare op, så finder vi en makker – og modstander. Reglerne er enkle og kan læres på et par minutter. Der er instruktører ved spilleområdet, så kom forbi og kast et par kugler. FIF Petanque hører til i Frederiksberg Idrætspark ved Damsøbadet, hvor vi har 15 baner, hvor interesserede også kan komme forbi og prøve spillet.

Udbyder: FIF Petanque

http://www.fifpetanque.dk/

 

Let sommermotion med musik

Mandag d. 31.7

Styrke- og balanceøvelser med fysioterapeut og motionsvejleder fra Frederiksberg Sundhedscenter. Vi er på plænen i grønne omgivelser, hvor vi bruger musik til at træne og bevæge kroppen. I fællesskab laver vi aktiviteterne og hjælper hinanden. Niveauet på øvelserne kan op- og nedjusteres alt efter evne og lyst.

Udbyder: Frederiksberg Sundhedscenter

http://sund.frederiksberg.dk/

 

Knogletræning

Onsdag d. 4.9

Jo ældre vi bliver, desto svagere bliver vores knogler. Derfor er det vigtigt at vedligeholde sine knogler med træning, og dermed forebygge knogleskørhed og knoglebrud. Kom og prøv en knogletræning, hvor vi leger os til stærkere knogler. 

Udbyder: Knoglestærk

https://www.knoglestaerk.dk/