Se billeder fra pensionistrejsen til Svendborg

Der var højt humør, da 28 pensionister fra Frederiksberg rejste til Svendborg i sidste uge. Hver dag på turen blev indledt med morgensang, hvor Bent på 91 år spillede klaver. Turen bød på en skøn sejltur på Svendborgsund samt besøg på Tåsinge museum og Bregninge Mølle. Og så var der kamp til stregen sidste aften, da der blev spillet banko til den helt store guldmedalje. 

Dette var den første af fire pensionistrejser i år, hvoraf den ene er for hukommelsessvækkede. Alle rejserne arrangeres af Forebyggelsesområdet i Frederiksberg Sundhedscenter. Læs mere om Kommunens pensionistrejser.