Motionsven for en ældre borger

Vedhæftning: 

Du kan blive motionsven, hvis du har lyst til at: 

  • Få en spændende og postitiv relation til en ældre borger
  • Gøre noget meningsfuldt ved at hjælpe en ældre borger med at klare sig selv bedre i hverdagen
  • Være en del af et frivilligteam, der lægger vægt på sammenhold og samarbejde  

Opgaven

Som motionsven kommer du hjem til en ældre person på Frederiksberg, der ønsker hjælp til motion. Indbyrdes aftaler I, hvad I skal lave, og hvornår I mødes. Det vil typisk være cirka 1-2 timer én gang om ugen, og aktiviteten kan eksempelvis være stole-gymnastik i hjemmet eller blot en gåtur i nærområdet. Motionsdelen vil ofte være efterfulgt af en god snak og samvær.

Hvem kan være med?

Ordningen er arrangeret af Ældre Sagen og er for alle, der har lyst og tid til at være en del af ovenstående. Du har løbende mulighed for at deltage på kursus i træning af ældre. Ældre Sagen står til rådighed gennem hele forløbet med støtte og vejledning. Det kræver derfor ingen stor erfaring med træning og motion.

Interesseret?

Der vil være et hyggeligt og uformelt informationsmøde for frivillige d. 28. februar 2019. Det er dog ikke et krav at deltage. 

Kontakt Kirsten Hauge fra Ældre Sagen for indformation og tilmelding:
TLF. | 20 45 01 49
MAIL | kirstenhk@gmail.com
FACEBOOKGRUPPEN | 'motionsvenner Frederiksberg'