Rygestopkursus - Hold 7

Tilmelding: 
Ja
Lokale: 
Undervisningslokale, 1. sal
Addresse: 
Frederiksberg Sundhedscenter
Stockflethsvej 4
2000  Frederiksberg
Denmark

Om kurset

På kurset møder du andre, der ønsker at stoppe med at ryge.
Rygestopkurset består af 5 mødegange af hver et par timers varighed, samt telefonisk opfølgning 6 måneder efter rygestopdatoen.
Kurset ledes af en erfaren rygestoprådgiver, som vejleder og støtter dig i at blive røgfri ud fra dine behov.
De 2 første mødegange bruger vi til at forberede rygestoppet. Derefter aftaler vi en fælles stopdato, som ligger mellem 2. og 3. mødegang.

Rygestoprådgiveren underviser i emner som helbredsfordele ved røgfrihed, afhængighed af nikotin, brug af nikotinerstatning, hvordan vægtproblemer klares – og ikke mindst, hvordan man håndterer sin rygetrang.
Da de 5 mødegange er et samlet forløb, er det vigtigt, at du kommer hver gang.

Rygestopkurser kræver ikke henvisning.

Registrering i Rygestopdatabasen

Alle deltagere bliver bedt om at udfylde et skema til Rygestopbasen. Formålet er at dokumentere effekten af rygestopkurserne. 

Tid og sted

Kurset afholdes onsdage 15/8 og 22/8 kl. 13.30 – ca. 16.00 samt 29/8, 5/9 og 19/9 kl. 13.30 – ca. 15.30.

Tilmelding

Tilmeld dig elektronisk

Du kan også tilmelde dig rygestopkurset ved at ringe til Sundhedscentret på telefon 3821 5400 eller ved at sende en e-mail til sundhedscentret@frederiksberg.dk.
Husk at oplyse: Navn, adresse og telefonnummer