Lær at tackle kronisk sygdom - kursusstart

Pladser: 
12
Tilmelding: 
Ja
Lokale: 
Lokale 1
Addresse: 
Stockflethsvej 4
Frederiksberg Sundhedscenter
2000  Frederiksberg
Denmark

Kursus til mennesker med kronisk sygdom og pårørende.

Formålet med kurset er at give dig inspiration til, hvordan du kan tackle de problemer og udfordringer, som følger med kronisk sygdom med henblik på, at du kan få mere ud af hverdagen.

Pårørende kan også deltage på kurset. Kurset veksler mellem korte oplæg fra instruktørerne, erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde. Det handler ikke om, at du skal præstere noget bestemt, og du vil ikke blive udsat for prøver eller eksamen af nogen art.

Du kan nøjes med primært at lytte, hvis du har det bedst med det.

Til gengæld skal det, der bliver sagt på kurset, behandles fortroligt. 

På kurset vil der blandt andet blive arbejdet med følgende emner:

• Sætte mål – lave handleplaner

• Muskelafspænding

• Fysisk aktivitet

• Kommunikation

• Vanskelige følelser

• Medicin

• Håndtering af træthed og smerte

• Mad  

• Problemløsning

• Valg og vurdering af behandlingsmetoder

Tilmelding

Kurset kræver tilmelding og dette kan gøres ved at kontakte koordinator Per H. Nielsen på e-mail: patientuddannelse@frederiksberg.dk, eller på telefon 28985436.

Praktisk information

Kurset løber af stablen 6 torsdage i træk fra 18. januar 2018 og frem (25/1, 1/2, 8/2, 15/2, 22/2).

Det foregår klokken 13.00-15.30 på Frederiksberg Sundhedscenter i lokale 1, 1. sal - Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg.

OBS! d. 25/1-18 er det i lokale 2.

Kurset er gratis og der vil være 8-12 deltagere pr. kursus.

Vi glæder os til at møde dig!