Drop in mindfulness

Pris: 
0,00 kr
Tilmelding: 
Ja
Lokale: 
Multisal 1-2, stuen
Addresse: 
Frederiksberg Sundhedscenter
Stockflethsvej 4
2000  Frederiksberg
Denmark

Livet som kronisk syg eller som menneske med en alvorlig eller livstruende sygdom opleves af de fleste som til tider både stressende og angstfyldt. Det kan være svært at håndtere strømmen af tanker, bekymringer og svære følelser. Smerter og fysiske gener kan også være en del af hverdagen. Det kan være vanskeligt at være nærværende, både i forhold til sig selv, til omgivelserne og i det daglige liv. Det kan også være svært at være pårørende.

På kurset introduceres du til de grundlæggende principper i Mindfulness-baseret kognitiv terapi. Tilstedeværelsen i nuet trænes gennem opmærksomhedsøvelser og guidede meditationer, vekslende mellem meditation (siddende, liggende, gående) og lette stræk- og yogaøvelser samt daglige opmærksomhedsøvelser.

Underviser på kurset er instruktør Sylvia Johannsen.