Drop in mindfulness

Kurset "Drop in Mindfulness" er til dig, der lever med kronisk sygdom og dine pårørende. Du behøver ikke at have forudgående kendskab til mindfulness, meditation eller yoga for at deltage. Yogaøvelserne er lette øvelser, hvor alle kan deltage.

Lidt om mindfulness og kronisk sygdom

Livet som kronisk syg eller som menneske med en alvorlig eller livstruende sygdom opleves af de fleste som til tider både stressende og angstfyldt. Det kan være svært at håndtere strømmen af tanker, bekymringer og svære følelser. Smerter og fysiske gener kan også være en del af hverdagen. Det kan være vanskeligt at være nærværende, både i forhold til sig selv, til omgivelserne og i det daglige liv. Det kan også være svært at være pårørende.

På kurset introduceres du til de grundlæggende principper i Mindfulness-baseret kognitiv terapi. Tilstedeværelsen i nuet trænes gennem opmærksomhedsøvelser og guidede meditationer, vekslende mellem meditation (siddende, liggende, gående) og lette stræk- og yogaøvelser samt daglige opmærksomhedsøvelser.

Underviser på kurset er instruktør Sylvia Johannsen.

Hvornår foregår det?

Du kan finde datoerne for Drop in Mindfulness i kalenderen her på siden

Vil du være med?

Hvis du gerne vil med på kurset, så ring til instruktør Sylvia Johannsen på Telefon 2898 5471 eller på skriv en mail til syjo01@frederiksberg.dk . Herefter kan du komme de gange, hvor det passer dig.