Ernæringsindsats til ældre

Effekt på funktionsevne og livskvalitet

Mange ældre klarer sig godt, lever et aktivt liv og får dagligt gode måltidsoplevelser. De får god mad, har et stort socialt engagement og høj livskvalitet. Andre ældre har mistet appetitten, har svært ved at få købt ind og laver ikke længere selv god mad. Måske kan duft og smag ikke længere sanses. Demens, tygge- og synkeproblemer eller hospitalsindlæggelser gør det svært at spise, og de savner fællesskab omkring måltiderne. Mad, måltider og ernæring har en væsentlig betydning for ældres helbred og livskvalitet. Servering af gode måltider med den rette sammensætning og konsistens kan være afgørende for de ældre og være med til at forebygge underernæring og deraf følgende funktionsevnetab. Mad og måltider skal dække de individuelle ernæringsbehov, og skal give appetit - også på livet.

Underernæring er et problem blandt danske ældre i hjemmepleje og plejebolig. Underernæring har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, trivsel og livskvalitet. Se mere i artiklen "den gamle småtspisende patient" nedenfor. 

Konsekvenserne af underernæring for den enkelte er alvorlige, og der er store samfundsmæssige konsekvenser af dårlig ernæringstilstand. Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Socialstyrelsen gennemført et  kontrolleret cost-effectiveness-studie af en ernæringsindsats blandt skrøbelige ældre i hjemmeplejen og plejeboligen. Formålet med CES-studiet var at afdække, om skrøbelige ældre i hjemmeplejen og plejebolig forbedrede livskvalitet, funktionsevne og ernæringstilstand af en målrettet ernæringsindsats, og om indsatsen var økonomisk rentabel. 

Resultaterne viste at: Borgerne i interventionsgruppen opnåede positiv effekt af indsatsen på deres fysiske funktionsevne. Borgerne i interventionsgruppen fra hjemmeplejen opnåede positiv effekt på deres livskvalitet. Vægtøgning generelt hang tæt sammen med øgning i livskvalitet. Ift. tværfagligt samarbejde sås det, at et formaliseret samarbejde mellem klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut var mere effektivt end en indsats, der udelukkende benyttede én af de tre faggrupper. Og indsatsen var omkostningseffektiv.

Effekt på træning og genoptræning

Mange ældre tilbydes træning, rehabilitering og genoptræning på grund af faldende funktionsevne. Der er en stor sammenhæng mellem tab af vægt og fysisk funktionsevne, og derfor er det vigtigt at identificere de borgere, der samtidig har gavn af en ernæringsindsats, fordi en ernæringsindsats forbedrer effekten af genoptræningen. Se mere i artiklen "Ernæringsindsats forbedrer effekten af genoptræning" nedenfor. En overset risikofaktor til den dårlige ernæringstilstand er dysfagi (synkebesvær). For at have et fornyet fokus på identificering af dysfagi, har Frederiksberg kommune etableret et ud kørende rejsehold bestående af en klinisk diætist og en ergoterapeut, som bistår med opsporing og behandling af dysfagi.

Sammenhængende tværsektoriel ernæring

I og med at levealderen stiger, øges risikoen for hospitalsindlæggelse. Data indikerer, at mange ældre taber vægt, muskelstyrke og fysisk funktionsevne under indlæggelsen. Vægttab og tab af fysisk funktionsevne har negativ betydning for effekten af den iværksatte behandling og den efterfølgende rehabilitering. Dårlig ernæringstilstand og mangelfuld kommunikation mellem sektorerne om ernæringsindsatsen, kan have store konsekvenser for den enkelte. I et  tværsektorielt forskningsprojekt, er det undersøgt, hvordan det  tværsektorielle samarbejde om en ernæringsindsats kan optimeres til gavn for den enkelte borger.

Læs mere om projektet her

Chefkonsulent Birthe Stenbæk Hansen, biha05@frederiksberg.dk tlf. 2898 5419