Alkohol

Selv et lille forbrug af alkohol kan påvirke din hverdag og din sundhed. Se hvilke muligheder, du har for at få hjælp til at nedsætte dit alkoholforbrug.

Indhold

    Nogle oplever, at de sover dårligt, bliver nedtrykte eller mangler overskud i hverdagen. Et stort forbrug af alkohol kan også betyde, at sygdomme forværres eller at medicin virker dårligere

    Du kan helt anonymt få en motiverende samtale om alkohol i Frederiksberg Sundhedscenter. Med samtalen om alkohol kan du kaste nyt lys over gamle vaner og - hvis du ønsker det - få inspiration til at ændre dem. Du kan få 1-3 samtaler om alkohol på Sundhedscentret. I samtalerne arbejder vi med dine egne løsninger og finder sammen ud af hvordan du bedst skærer ned.

    Book en samtale allerede i dag

    Ring til Sundhedscentret på telefonnummer 3821 5400 eller skriv til Sundhedscentret via sikker post

    Alkolinjen er en gratis og anonym rådgivning, hvor erfarne rådgivere hjælper dig videre over telefonen. Et opkald til Alkolinjen kan være din hjælp, hvis du eller en af dine nærmeste har problemer med alkohol.

    Ring til Alkolinjen på 80 200 500

    Læs mere om Alkolinjen

    Med AlkoLog kan du logge dine genstande, skrive dagbogsnotater når du har drukket, og holde styr på dit forbrug på uge og månedsbasis.

    Download til Alkolog til Android

    Download Alkolog til I-phone

    På Alkohol og Samfunds side kan du teste dig selv. Testen bruges af læger og alkoholbehandlere i hele verden, fordi den giver et nuanceret billede af både dit forbrug og drikkevaner. Testen er udviklet af WHO, og den er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

    Test dig selv på Alkohol og Samfunds hjemmeside

    I Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter kan du få alkoholbehandling. Her kan du også få hjælp, hvis du er tæt på en, der drikker for meget.

    Ring til Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter: 38 21 39 04

    Læs mere alkoholbehandling i Frederiksberg Kommune